Batterier


{{amount}}

Hvilke typer batterier findes der?

To af de vigtigste batterityper, der findes, er primær- og sekundærbatterier. I daglig tale engangs- og genopladelige batterier.
Batterierne kan have mange forskellige størrelser, spændinger og kapaciteter.

De mest almindelige typer engangsbatterier:

Alkaline batterier. Dette er den mest udbredte batteritype på markedet. Det bruges i rigtig mange apparater, fx legetøj, fjernbetjeninger og computermus.
De mest almindelige størrelser er AA, AAA, C, D og 9V. Men der findes også mange specialbatterier i alkaline, fx 23A, 27A, LR1 og 476A.

Lithium batterier. Denne batteritype har mange fordele i forhold til alkaline batterier. Det har en lav selvafladning, det har en flad afladningskurve, det kan opbevares i lang tid (typisk 10 år fra produktionsdatoen), det kan klare ekstreme temperaturer (tit fra -40°C til 60°C), det er lækagefrit og det leverer strømmen hurtigt, hvilket er en stor fordel, hvis det skal bruges til fx blitz. Hvis man endelig skal tale om ulemper ved lithium batteriet i forhold til alkaline batteriet, er det prisen. Det virker dyrt i forhold til alkaline batteriet, men hvis batteriet fx skal bruge batteriet til blitz eller udendørs i frost, bliver alkaline batterierne hurtigt dyrere, fordi de ikke holder særligt længe.
De mest almindelige størrelser er udover AA, AAA og 9V, fotobatterier som fx CR2 og CR123A, samt et utal af knapceller, hvor CR2032 og CR2025 er nogle af de mest brugte.

Sølvoxid batterier. Dette er små knapceller, der har en lang levetid ved et lavt strømforbrug. Derfor bliver de oftest brug i ure. Da de kan begynde at lække, når de er udtjente, er det vigtigt at fjerne dem, når uret holder op med at gå.

Zink-luft batterier. Dette batteri har en høj energitæthed. På grund af sin ensartede afladning egner det sig specielt godt til høreapparatsbatterier.

De mest almindelige typer genopladelige batterier:

NiMH batterier. Nikkel-metal-hydrid-batteriet afløste oprindeligt nikkel-cadmium batteriet. I modsætning til nikkel-cadmium batteriet indeholder det ingen giftige tungmetaller. Det har desuden en høj energitæthed.
Ligesom med alkaline batterierne er de mest almindelige størrelser AA, AAA, C, D og 9V (Spændingen er dog kun 8,4V på et genopladeligt NiMH batteri i 9V størrelsen. Derfor kan det fx ikke erstatte et alkaline batteri i en røgalarm).

Li-Ion batterier. Lithium Ion batterier har den højeste energitæthed for genopladelige batterier. Dette kombineret med en lang levetid gør at de velegnet til bærbart udstyr. Derfor ser man dem typisk brugt i fx smartphones, bærbare computere, el-værktøj og haveredskaber. Og i de senere år el-cykler og el-biler.
På grund af den høje energitæthed er der risiko overophedning af batteriet, hvis det ikke behandles ordentligt.
Derfor er der altid sikkerhedskredsløb i Li-Ion batterier.
Li.Ion batterier er generelt dyrere end NiMH batterier. Dels på grund af produktionsomkostningerne, men også fordi der er større krav til dem i forbindelse med transport, fx mellem producent og forhandler. Li-Ion batterier er klassificeret som farligt gods og det er et fordyrende led at leve op til de krav, der stilles i den forbindelse.

Hvad er bedst? Genopladelige eller engangsbatterier

Det er i langt de fleste tilfælde bedst at bruge genopladelige batterier, der hvor det er muligt.
For det første er det den bedste løsning for miljøet. Når et engangsbatteri er brugt op skal det kasseres, mens et genopladeligt kan oplades op til 1000 gange.
Desuden er genopladelige batterier mere energieffektive. Det kræver langt mindre strøm at oplade et batteri i forhold til den strøm der skal bruges til at producere et engangsbatteri.
For det andet er det godt for din økonomi at bruge genopladelige batterier. Når du har opladet dit batteri 5-6 gange, er det tjent ind i forhold til brug af engangsbatterier.
Når du skifter til genopladelige batterier vil du muligvis også opleve en bedre ydeevne fra dine batteridrevne elektriske apparater. Det skyldes at engangsbatterier starter med at levere 1,5 volt fra nye af. Spændingen vil så i batteriets levetid falde stødt og roligt.
Bruger man dem fx i en lygte vil man opleve at lygtens lys stille og roligt bliver svagere.
Genopladelige batterier vil derimod forholdsvis konstant levere 1,2 volt mens de er i brug. Tit stopper de forholdsvist hurtigt med at virke, når strømmen er brugt op og de igen skal lades.
Hvis du fx bruger genopladelige batterier i en lygte, vil lygtens lysstyrke hurtigt falde fra fuld lysstyrke til intet lys, når de når det tidspunkt, hvor de igen skal lades.

Hvordan opbevares batterier bedst?

Batterierne skal så vidt muligt opbevare i originalemballagen. Hvis dette ikke muligt kan de lægges i en plastikbeholder ved siden af hinanden med pluspolen i samme retning.
Undgå at opbevare batterier sammen med metalting som fx papirclips, da disse kan kortslutte batteriet.
Opbevar batterier af samme type og alder sammen. Ældre batterier kan dræne energien fra nyere batterier.
Lad være med at fjerne polbeskyttelsen fra 9 voltsbatterierne indtil de skal bruges.
Hvis du er ude at rejse er det vigtigt at opbevare batterierne i en beholder, der ikke kan trykkes eller på anden måde blive ødelagt.
Batterier opbevares tørt og ved normal stuetemperatur. Den bedste temperatur at opbevare batterier i er 15°, men en lidt højere temperatur skader ikke batterierne. Direkte sollys skal altid undgås, da varme er batteriers fjende nummer et.
Hvad er risikoen ved at opbevare batterier ved for høje eller lave temperaturer. For høje temperaturer vil gøre at batteriernes selvafladning øges. Kapaciteten falder hurtigere og batteriet vil ikke arbejde så længe, som hvis det havde været opbevaret ved køligere temperaturer. I princippet kan en lavere temperatur have en positiv indflydelse på batteriers levetid, men lave temperaturer går ofte hånd i hånd med luftfugtighed, hvilket vil påvirke batteriernes levetid i negativ retning.
Det er en misforståelse at det er en god idé at opbevare batterier i køleskabet. Der er her stor risiko for at batterierne får fugt.
Nogen opbevarer også deres batterier i fryseren. Det skal man heller ikke gøre, da kulden kan ødelægge den molekylære struktur i batteriet.
Den bedste måde at opbevare brugte batterier på er i et almindeligt syltetøjsglas. Glasset er lufttæt, så hvis der skulle ske en kortslutning, så sker der ikke mere end det.

Hvordan vedligeholder jeg bedst mine genopladelige batterier?

Hvis du har en enhed, hvor du ved at du ikke vil bruge den i flere måneder, skal du fjerne batterierne.
Hvis det drejer sig om genopladelige batterier, skal du huske at oplade dem ca. hver anden måned.
Har du sæsonbetonede apparater, fx en plæneklipper eller golfvogn med genopladelige batterier, er det vigtigt at du i løbet af vinteren oplader batterierne et par gange.
Varme og batterier er en dårlig kombination. Hvis du fx efterlader din mobil eller laptop i en varm bil risikerer du at forringe batteriets levetid.
Da en laptop i sagens natur er bærbar, er det nemt at have den på skødet eller bruge den i sengen. Men hvis du ønsker at forlænge batteriets levetid, er det en rigtig dårlig idé, da batteriet nemt bliver overophedet.
Computerens ventilator kan ikke sørge for ordentlig luftcirkulation, når den er placeret på et blødt underlag. Og hvis det går rigtigt galt, risikerer du, at der går ild i batteriet.
Kulde og batterier er ligeledes en dårlig kombination. Den tid batteriet holder på en opladning kan falde markant ved brug i kulde. En anden ting du skal være opmærksom på, er at vente med at oplade et batteri, der har været udsat for kulde, indtil det har fået stuetemperatur.

Hvordan oplader jeg bedst mine genopladelige batterier?

Det er aldrig godt at et genopladeligt batteri bliver 100% afladt. Det forkorter batteriets levetid. Og for at gøre det rigtigt besværligt, er det faktisk heller ikke godt for batteriet at lade det op til 100%. Det optimale er at begynde at lade på batteriet, når det er nede på 10-15% af fuld kapacitet og lade batteriet op til ca 85-90% af en fuld opladning. Det forlænger batteriets levetid.

Hvordan serie- og parallelforbinder jeg batterier?

Sådan serieforbindes batterier:
Minuspolen på det ene batteri forbindes med pluspolen på det andet batteri. Den samlede spænding (volt) bliver således summen af spændingen på de batterier, der serieforbindes. Kapaciteten forbliver uændret.
Eksempel: Hvis to batterier på hver 2Ah (Amperetimer) og 6V (Volt) serieforbindes, vil udgangsspændingen være på 12V og kapaciteten på 2Ah.
Serieforbindelsen gør det muligt på denne måde at producere en højere samlet spænding. Ulempen er dog, at det svageste batteri påvirker den samlede ydelse af de forbundne batterier. I værste fald kan ét defekt batteri betyde at den samlede række af forbundne batterier ikke virker.
Det optimale resultat får man, hvis man bruger batterier fra den samme producent og af den samme type.
Sådan parallelforbindes batterier:
Når batterier parallelforbindes, forbindes pluspol med pluspol og minuspol med minuspol. Den samlede kapacitet (Ah) bliver således summen af kapaciteten på de batterier, der parallelforbindes. Spændingen forbliver uændret.
Eksempel: Hvis to batterier på hver 2Ah (Amperetimer) og 6V (Volt) parallelforbindes, vil udgangsspændingen være på 6V og kapaciteten 4Ah.
På samme måde som med serieforbundne batterier er den samlede batteripakke afhængig af at alle batterierne fungerer optimalt. Derfor bør man også overveje om om et stort batteri er en bedre løsning end
mange små batterier.
Under alle omstændigheder skal man være opmærksom på at alle batterierne er af samme type, kapacitet, alder og ladetilstand.
Som en sidste ting kan det nævnes at det er vigtigt at de ledninger, der forbinder batterierne, er korte og lige lange, hvis man vil have det optimale resultat.

Hvordan regner man kapaciteten ud på et batteri?

Det er fx ikke altid at man kan se på et laptop batteri, hvor stor kapacitet (mAh) det har. Men det vil som regel fremgå hvor mange volt og watt batteriet er på og så kan man også regne kapaciteten ud.
Eksempel:
Hvis du fx har et batteri på 10,8V og 48Wh, har batteriet en kapacitet på ca. 4400mAh.
Udregningen er følgende:
Wh / V * 1000
48 / 10,8 *1000 = 4444 eller ca. 4400mAh

Hvordan kommer jeg af med mine brugte batterier?

Det er en rigtig dårlig idé at smide batterier ud sammen med sit almindelige husholdningsaffald.
Batterier indeholder miljøbelastende stoffer som ender i naturen, hvis de bliver brændt i et forbrændingsanlæg eller ender på lossepladsen.
Desuden bliver metallerne i batteriet genanvendt, når de afleveres korrekt på genbrugspladsen.
Nogle kommuner har en løsning, hvor du kan hænge en pose med brugte batterier på din affaldscontainer.
Alternativt kan du altid aflevere dine brugte batterier på den lokale genbrugsstation.

Hvordan undgår jeg at mine batterier lækker syre?

En god idé er at samle de ting man har derhjemme, der indeholder batterier, fx røgalarmer, legetøj og lommelygter. Så tjekker du om syren er løbet ud. Det kan du se ved krystaldannelse i toppen eller hvis det er løbet meget ud.
Samtidig skal du huske at tjekke udløbsdatoen på batterierne. Det er typisk en udløbsmåned og et udløbsår.
Hvis batteriet er ved at nærme sig udløbsdatoen, er det en god idé at udskifte det. Batterier koster ikke meget i dag, men et apparat, der er ødelagt af lækket syre, er måske en større investering.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi sender vores nyhedsbrev to gange om måneden, hvor du bliver opdateret om de seneste nyheder og stærke tilbud.

Tilmeld dig her